DET GÅR HURTIGT GALT

En undersøgelse af 17 brande der hver især kostede over 1 million kroner viste, at i 12 tilfælde kunne erstatningerne være halveret, hvis hullerne havde været lukket korrekt.

Derfor: Åbn øjnene og luk hullerne!

En kælderbrand i Valby burde kun have kostet 100.000 kr., men kostede i stedet for 2.400.000 kr. på grund af sodskader efter spredning gennem utætte rørføringer.

Se i denne animationsfilm, hvordan ild, røg og sod finder vej til huller i gulve, vægge og lofter.

Brandbiler

ÅBNE HULLER KOSTER KASSEN

Da Hotel Viking i Sæby i 2007 blev ramt af brand, fik branden uventet hjælp: En tæt og kraftig røg kunne hurtigt sprede sig til det meste af hotellet gennem utætheder om installationsgennemføringer i væggene. 
 

Det betød, at 50 mand måtte rydde op i syv uger efter branden, og det kastede en tocifret millionregning af sig.

Steen Fabricius fra Hotel Viking fortæller:

"Vi anede ikke, at vi havde utætheder i væggene. Hvis hullerne havde været lukket korrekt, så var branden blevet i det rum, hvor den opstod. Det havde betydet halvt så mange skader. Nu spredte røgen sig i stedet til det meste af hotellet. Det blev en dyr affære. Vi har nu stor fokus på, at alle huller er tætnet 100 % korrekt. Alle håndværkere får tydelig besked om at lukke hullerne efter sig".